Storsejr baner vejen for optimisme
Af: Peter Kaltoft
Med en 15-måls sejr søndag eftermiddag over rækkens anden oprykker fra Frederikshavn, er herrerne i 1. Division nu på en delt 5. Plads.
undefined
Ved stillingen 3-3 efter fem minutter, tegnede kampen mellem
to af rækkens tre oprykkerne til at blive en ligeværdig forestilling. 20
minutter senere skulle viste det sig dog klart, at det ikke blev tilfældet
denne søndag i DGI-huset Vejle. Måltavlen viste nu 16-6 til hjemmeholdet, og
med et nordjysk hold der ikke kunne få spillet til at fungere, sammenholdt med
et Vejle-mandskab som halvlegen igennem kørte på, var kampen reelt set afgjort
efter en halv times spil, og en vejlensisk pauseføring på 20-8.
Efter pausen fortsatte hjemmeholdet det gode spil, og
forsøgte at holde fokus. Det lykkedes til dels, på trods af Frederikshavnerne
kom en smule bedre med i kampen, uden det for alvor blev spændende igennem.
Dertil var forskellen på de to oprykkerhold for stor på dagen. En velspillende
Lars Knudsen i Vejle-målet tog hurtigt selvtilliden ud af
Frederikshavn-skytterne, mens Vejles Ronnie Mathiasen buldrede igennem gang på
gang gennem nordjydernes forsvar og endte dagen som topscorer med 12 rene mål.
Efter kampen var der en god stemning i omklædningsrummet, og
foruden spillerne, glædede træner Nick Rasmussen sig også oven på søndagens
storsejr: ”Igen i dag formår vi at score over 30 mål, ligesom vi i vores
defensiv, formår at holde stand i store dele i kampen,” sagde Nick Rasmussen.
”Vores fokus er stadigvæk på vores seneste og vores kommende kamp, og allerede
de to kommende træningsdage, træner vi henimod kampen på torsdag mod
Ribe-Esbjerg HH,” slutter Nick Rasmussen, der søndag aften kunne se sit hold
indtage en foreløbig 5. Plads i 1. Division.
Næste kamp er som nævnt allerede torsdag aften. Her venter
Ribe-Esbjerg HH i Ribe Fritidscenter, og der er ingen tvivl om, at
Vejle-mandskabet går efter revanche ovenpå nederlagt i oprykningskampen forrige
sæson, hvor Ribe-Esbjerg holdet nuppede den direkte oprykningsplads. Det bliver
dog ikke uden modstand, da vestjyderne igen i år har et stærkt kollektivt
mandskab suppleret med nogle gode unge og rutinerede profiler. Foruden den
tidligere Vejle-spiller Michael Kabel, der netop er skiftet til ripenserne,
byder torsdagens opgør også på et brødreopgør mellem Vejles Ronnie Mathiasen og
Ribe-Esbjergs Dennis Mathiesen. Kampen spilles i Ribe Fritidscenter og fløjtes
i gang kl. 19.30.
undefined
13.10.2010