Udskriv siden

Ærgerligt nederlag til TMS Ringsted - Se billeder fra kampen her

Af: Finn Sandberg

Bagud 1-8 efter en historisk dårlig start endte kampen med et nederlag til Vejle Håndbold. Det var dog kun store misbrugte chancer i slutfasen samt en kontroversiel kendelse to minutter før kampens afslutning der forhindrede vores hold i et vellykket comeback og to points.

Det var op ad bakke det meste af kampen for Vejle Håndbold. I det første kvarter drev udeholdets Kim Johannesen gæk med vores normalt solide forsvar. og i den anden ende blev en indledende mandsopdækning af Ronnie Mathiesen ikke håndteret så godt som det tidligere er set.

Gennem fight og vilje og store indsatser angrebsmæssigt af tilbagevendte Jens Toft samt Simon Madsen, lykkedes det dog vores hold at komme tilbage i kampen og 5 minutter før tid havde vi en gunstig udgangssituation  for en sejr med et tomåls forspring. Men i slutfasen blev der brændt for mange store chancer samtidig med at en yderst kontroversiel dommerkendelse gav TMS Ringsted en afgørende fordel i de sidste minutter.

Efter en vellykket parade af målmand Lars Knudsen ryger bolden ud af feltet og bliver samlet op af Ronnie Mathiesen. Dommerne ser dog situationen som om at bolden tages op i feltet og dømmer frikast til udeholdet. I sekunderne efter får målmand Lars Knudsen en to minutters udvisning for at brokke sig over kendelsen, og Vejle holdet må spille i undertal da kampen skal afgøres. Det giver TMS Ringsted det afgørende overtag, og kampen ender med udesejr 27-29.

Kampens resultat betyder at en eventuel fjerdeplads og dermed kvalifikations kampe definitivt er ude af egne hænder, og fokus kan flyttes på at afslutte sæsonen så godt som overhovedet muligt.

Billeder fra kampen herunder er venligst stillet til rådighed af 3T Kommunikation, Anja Daugaard:

 

 

27.02.2011

NÆSTE HJEMMEKAMP: