Udskriv siden

Så gik den ikke længere...

Af: Finn Kramer Sandberg

Vejle Håndbold havde vundet fire kampe i træk inden opgøret mod SønderjyskE. En kamp sønderjyderne vandt 29-20.

Efter en rodet første halvleg med en del tekniske fejl kunne SønderjyskE gå til pausen foran 13-11.

Anden halvleg startede også meget lige, men med ca. 15 minutter igen gik SønderjyskE fra 19-16 til 21-16 og dermed var kampen afgjort.

Vores spillere havde hjertet på det helt rigtige sted, men åbenbart har SønderjyskE fundet formlen til sejr, og er et hold der ikke ligger godt til os. En stor mængde af tekniske fejl blev afgørende, samtidig med at vi i perioder ikke stod helt så massivt i forsvaret som vi er kendt for.

Trods nederlaget er der meget at glæde sig over i Vejle. Vi har i vores første sæson i 1. division hentet 16 points, og selvom rækken er tæt er mulighederne for at sikre endnu en sæson i landets næstbedste liga absolut endnu tilstede.  Ligeledes kan man glæde sig over at Jens Toft viste rigtig fine takter i angrebet. Med ham på fuld styrke, og en Simon Madsen tilbage fra skader, ser vi frem til anden halvdel med stor tiltro på egne kvaliteter.

Kampfakta
SønderrjyskE – Vejle Håndbold 29 – 20 (13 – 11)

Målscorere for Vejle Håndbold: Jens Toft 6, Lars Nielsen 4, Kasper Nielsen 3, Ronnie Mathiasen 3, Jesper Scott 2, Rasmus Vandbæk 1, Kasper Nielsen 1.

Målscorere for SønderjyskE: Hans Martin Asmussen 7, Anders Zachariassen 6, Matias Pape 5, Kenneth Peters 3, Mikkel Ibsen 3, Mads Bjørn Eriksen 2, Casper Zachariassen 2, Maik Makowka 1.


18.12.2010

NÆSTE HJEMMEKAMP: