Første point til herrerne
Af: Peter Kaltoft
Med resultatet 24-24 på udebane, fik 1. Division Herrer sæsonens første point og er dermed på tavlen.
Fredag aften ventede sæsonens anden kamp for Vejle Håndbolds herrer i 1. Division. Udekampen mod Skive fH var imødeset med spænding, da man tidligt på sommeren netop havde mødt skibonitterne i en træningskamp, hvor det var blevet til et nederlag. Kampen fik også en skidt start set med vejlensiske øjne, da hjemmeholdet kunne gå til pausen 16-11. Efter pausen havde træner Nick Rasmussen dog fået gang i vejleserne, og femmåls forskellgen blev forandret til absolut nærkontakt og endda en Vejle-føring kort før tid. Skive fik dog reduceret, og med 15 sekunder igen kunne Lars Nielsen score målet til 24-24, og sikrede dermed Vejle-mandskabets første point i 1. Division i denne sæson.
Næste weekenden venter endnu en svær kamp, når Stoholm Håndbold gæster DGI-huset Vejle. Kampen spiller kl. 15.00 i Hal 1.
KAMPEN I TAL:
Skive fH - Vejle Håndbold 24-24 (16-11)
Mål for Skive fH: Morten Post 8, Jesper Csizmadia 5, Andreas Nielsen 3, Kim Worsøe 2, Kris Johansen 2, Michael Pedersen 1, David Lund 1, Kristoffer Ladegaard Laursen 1, Mark Betzer 1.
Mål for Vejle Håndbold: Simon Madsen 8, Lars Nielsen 7, Jens Toft 6, Klaus Bundgaard 2, Thomas Munk-Andersen 1.
Tilskuere: 300
24.09.2010