Det blev ikke alle gode gange tre
Af: Poul Woer, træner
Efter to store sejre kom 3. Division Damer ned på jorden igen, med et udagjort resultat mod SGI Håndbold, Esbjerg i lørdags.
Siden sidste turneringskamp var 3. division damer i Haderslev d. 6. oktober, for at spille træningskamp mod Haderslev fra 2. division, nu vi ikke kunne træne, da hallen var lukket. Det blev en lidt speciel kamp, hvor ingen af holdende var rigtig sat op fra starten, men efterhånden som kampen skred frem, kom der gang i sagerne. I første halvleg var vi bagud det meste af tiden, indhentede dem for så at komme bagud igen, og vi var bagud med 2 – 3 mål ved halvleg.
I anden halvleg startede det ligesådan, men så begyndte Haderslev at lave fejl, vi fik gang i vores kontra, og pludselig kunne vi kende vores spillestil igen. Vi straffede deres fejl så godt, at det pludselig var os, der var foran med 3 mål. Dette fik Haderslev til at stramme op igen, men de indhentede os aldrig, og vi vandt med 27 – 26.
Lørdag d. 8. oktober tog vi så til Sæddig-Guldager, hvor vi skulle spille sidste turneringskamp inden en tiltrængt efterårsferie. Vi startede, som vi plejer, og trods lidt for mange tekniske fejl førte vi 15 – 8 ved halvleg. I anden halvleg fortsatte fejlene, men efter 12 minutters spil førte vi 21 – 14, og følte os stadig i kontrol. Her gik vi så imidlertid fuldstændig i stå, så med blot 4 minutter igen udlignede SGI-Esbjerg til 21 – 21. Vi fik først lidt lettelse, da Sussi scorede på en lidt vild chance til 22 – 21, men 50 sekunder før tid udlignede SGI-Esbjerg igen.
Vi gik så op og kørte et langt angreb, men det lykkedes os at miste bolden 15 sekunder før tid. Vi fik dem dog lukket ned, så tiden løb ud med tremeter til SGI-Esbjerg. På det tremeter ramte deres bedste skytte undersiden af overlæggeren, men dommeren stod placeret, som han skulle, og viste afværgende, at bolden var over mållinjen, da den ramte gulvet trods SGI-Esbjergs protester. Vi fik derfor det ene point med hjem, men var alle dybt frustrede over vores egen indsats.
Efter kampen stod jeg - og formentlig også pigerne – tilbage med én fornemmelse: Hvad i alverden gik der galt? Nu – dagen derpå – er tingene tænkt igennem, vores interne kampskema er endevendt, og det viser, at vi i anden halvleg har 4 skud på indersiden af stolpen, som ikke går i mål, tre situationer hvor vi spiller en spiller helt fri med målmanden, men brænder, og derudover følte vi os snydt for to straffekast. Havde disse chancer været udnyttet som tidligere, havde vi scoret 26 – 28 mål, og sejren været i hus uden problemer.
Med andre ord er der ingen grund til panik, selv om vi helt klart skal ærgre os over at smide et point væk, og de tendenser omkring ”krise-stemning”, som holdet og jeg havde efter kampen, er helt hen i vejret, men vi skal i arbejdstøjet efter ”pausen” i uge 41, så vi finder rytmen igen, inden vi spiller mod rækkens nr. 1 og 2 d. 23. oktober ude mod RSU og d. 25. oktober hjemme mod FCM.
14.10.2011