Endnu et pokaldrama
Af: Peter Kaltoft
Efter endnu en gyserafslutning er Vejle Håndbolds herrer fra 1. Division klar til 1/4-finalerne for første gang i klubbens historie!
Team Sydhavsøerne var modstanderen i 1/8-delsfinalen i dette års pokalturnering, så foruden betydningen af opgøret, var der lagt op til en tidlig styrkeprøvetest mellem to mandskaber fra 1. Division. Sidste sæsons to indbyrdes opgør vandt lollikkerne begge gange, så der var lagt op til revanche denne onsdag aften.
Under kampen var de medlevende tilskuere hele følelsesregistret igennem, og på trods af store føringer undervejs, endte det hele med at blive afgjort i sidste sekund, hvor Team Sydhavsøerne missede muligheden for en udligning, da bolden tog opstanderen fire gange på samme skud, inden Vejle-målmand Niels Guldborg kunne snuppe bolden på målstregen, og sammen med de øvrige holdkammerater, fejre en plads blandt de sidste otte hold i pokalturneringen. Næste gang venter kvartfinalen for første gang i klubbens historie! Mere om kampen fredag...
Allerede nu er det fastlagt hvem modstanderne kan blive:
- AG København
- Bjerringbro-Silkeborg
- Nordsjælland Håndbold
- Aalborg Håndbold (Tidl. AaB Håndbold)
- Skjern Håndbold
- Ajax København
- Århus Håndbold eller Skanderborg Håndbold
VEJLE HÅNDBOLD - TEAM SYDHAVSØERNE 23-22 (16-7)
Stillinger undervejs: 2-0, 5-1, 10-2, 14-5, 16-7, 16-10, 18-14, 18-18, 19-20, 22-22
Vejle Håndbold:Lars Nielsen 6, Simon Madsen 4, Aku Kreutzmann 4, Michael Kabel 3, Rasmus Larsen 2, Thomas Munk-Andersen 2, Klaus Bundgaard 1, Kenneth Jørgensen 1
.
Team Sydhavsøerne:Thomas Jørgensen 6, Andreas Stryger 5, Simon Mortensen 4, Benjamin Dalgaard 2, Anders Nissen 2, Thorri Gunnarsson 1, Theis Kiszka 1, Mikkel Bo Hansen 1
Udvisninger: 5 til hvert hold
Tilskuere: Cirka 300-400
SE VIDEO FRA KAMPEN - AF VEJLE NET TV:
SE BILLEDER FRA KAMPEN - AF VEJLE NET TV:







01.09.2011