Udskriv siden

Endelig - point på kontoen!

Af: Peter Kaltoft

Lørdag eftermiddag vandt Vejle Håndbolds herrer med 25-22 over liga-nedrykkerne fra HC Midtjylland. Dermed er sæsonens første point i hus.

Efter onsdagens pokalexit til Ajax, skulle der lørdag eftermiddag i Linie Kemi Hallen, en helt anden indstilling og et helt andet spil til, hvis Vejle-herrerne ville gøre sig forhåbninger om sæsonens første point. Allerede inden kampen blev fløjtet i gang, var der lagt pres på de to mandskaber. Ingen af holdene havde fået den start på sæsonen, som man havde drømt om, og hvor en sejr til Vejle Håndbold ville minimere afstanden mellem holdene i puljen, kunne HC Midtjylland med to point skabe luft til bunden - og dermed også Vejle-holdet. Heldigvis, set med vejlensiske briller, lykkes det et fightende og gennem store perioder velspillende Vejle-hold, at sætte sæsonens første to point ind på kontoen denne lørdag.

Lige fra kampens begyndelse stod det klart, at begge mandskaber var opsatte på at vinde det vigtige opgør, men fra stillingen 1-2 til gæsterne, var det hjemmeholdet der var i front og skabte et forspring på 2-3 som holdte til pausen. Efter pausen bragte HC Midtjylland sig tilbage i kampen med tre hurtige scoringer, og kampen kunne stadig gå til begge sider. Efter 19 minutters spil var stillingen 23-21 i Vejles favør, og de næste otte minutter forblev scoringsløse - og det var der flere årsager til. Jens Fredsgaard i HCM-målet valgte at diske frem med store redninger, mens det kneb med effektiviteten i den anden ende. Vejle-holdet spillede sig ligeledes frem til store chancer, men også her manglede marginalerne - kombineret med at Niels Guldborg i Vejle-målet heller ikke holdte sig tilbage med redninger. Da Simon Madsen efter knap 10 minutters måltørke satte et forløsende skud ind i netmaskerne, var forløsningen stor hos de fremmødte tilskuere, der havde trodset det sublime efterårsvejret, og lokket sig indendøre i DGI-huset. Tre-måls føringen holdt til slut, og efter 60 minutters spil var det Vejle-spillerne som kunne kaste sig i armene på hinanden, og glæde sig over sæsonens første sejr og dermed få fjernent det store runde 0 på pointtavlen.

Næste opgave er på søndag hvor HC Fyn tager imod i Odense Idrætshal (v/TRE-FOR Park). HC Fyn har som Vejle-mandskabet fået en lidt skuffende start på sæsonen - uafgjort mod Team Sydhavsøerne, nederlag til oprykkerne fra Team Vesthimmerland og en snæver sejr over Stoholm. I dag spiller fynboerne mod topholdet fra Odder Håndbold på udebane.

Og sluttelig - SÆT ALLEREDE KRYDS I KALENDEREN NU! Torsdag den 13. oktober kl. 19.30 byder Vejle Håndbold til lokalopgør i DGI-huset Vejle, hvor modstanderen er Fredericia Håndbold. Det er første gang i rigtig mange år, at de to klubber krydser klinger, og begge hold vil være mere end opsatte på at vinde denne kamp. Først gælder det dog HC Fyn på søndag i Odense kl. 15.00.


VEJLE HÅNDBOLD - HC MIDTJYLLAND 25-22 (17-13)

Mål for Vejle Håndbold: Simon B. Madsen 10, Klaus Bundgaard 4, Michael Kabel 3, Michael Larsen 3, Lars Nielsen 2, Rasmus Larsen 1, Kenneth Jørgensen 1, Rasmus Vandbæk 1.

Mål for HC Midtjylland: Kasper Kvist 6, Nicolas Hansen 4, Pelle Larsen 3, Kasper Witt 2, Troels Aagaard 2, Morten Thrane 2, Mads Helt 1, Kasper Gudnitz 1, Asbjørn Madsen 1.

Udvisninger: Vejle Håndbold 4 og HC Midtjylland 2.

Tilskuere: 250

Sæsonens første sejr til Vejle Håndbold
Foto: ANGELINA OWINO - Vejle Amts Folkeblad

02.10.2011

NÆSTE HJEMMEKAMP: