Pokalexit for Vejle-herrer
Af: Peter Kaltoft
Efter et 20-32 nederlag til Ajax København er 1. Division Herrer ude af dette års pokalturnering.
Holdet var bagud 9-18 til pausen, og var kun med til 3-3. Herefter stod der Ajax på programmet, og holdet fra Vesterbro udbygge solidt og sikkert føringen kampen igennem. Christian Køhler fra hjemmeholdet fik direkte rødt med knap 20 minutter igen, og det skulle om noget være muligheden for at skabe kontakt. Desværre blev det kun til 25-18 - nærmere kom Vejle-spillerne ikke.
Kampen endte 32-20 og Ajax København nupper dermed pladsen i Final Four til februar. Tillykke til Ajax - og på trods af skuffelsen kort efter kampen, er det vigtigt at holde fast i, at denne sæsons pokalturnering har været et langt eventyr med sejre over to ligahold, samt et hæsblæsende opgør i august mod Team Sydhavsøerne.
Næste kamp for herrerne er allerede lørdag, hvor det gælder HC Midtjylland i turneringen. Den kamp fløjtes op kl. 15.00 i DGI-huset Vejle.
28.09.2011