Udskriv siden

2. Division Herrer vandt igen

Af: Peter Kaltoft

Med sejren på 29-27 over AGF, Århus 2 er herrerne stadig med i kampen om topplaceringerne i puljen.

Da VBHK på et tidspunkt førte med syv mål, var der ikke mange der trode på et århusiansk comeback. Alligevel formåede værterne at minimneret den vejlensiske føring til blot et enkelt mål, så der kort før tid stod 25-26 på lystavlen.

Heldigvis slog Jacob Knudsen og især Christian Andersen til i slutfasen, og var dermed med til at sikre to vigtige point til tabellen. VBHK's træner Hans Peter Munk-Andersen var glad for sejren, på en dag hvor det ikke helt fungerede gennem hele kampen: "Vi spiller godt i store dele af kampen, men formår ikke at lukke kampen i den afgørende fase. Heldigvis fik vi de to point med hjem, og vi ligger nu godt med i toppen af rækken."

Med IK Skovbakkens overasskende pointtab til Silkeborg-Voel KFUM 2 søndag eftermiddag, er herrerne nu nr. 3 i rækken, to point efter Otterup HK på 2. pladsen. SønderjyskE fører rækken suverænt, og slipper sandsynligvis ikke 1. pladsen. IK Skovbakken er nu 4'er, to point efter vejlenserne med en kamp mere i bagagen - se stillingen her. Næste kamp for VBHK'erne bliver på torsdag, hvor Kolding IF 2 gæster Idrættens Hus til at vaske ægte lokalopgør. Kampen fløjtes i gang kl. 20.30 i Hal 1.


AGF, ÅRHUS 2 - VBHK    27-29 (10-11)

Mål for AGF, Århus 2: Mikkel Ø. Nielsen 7, Ruben Knudsen 7.

Mål for VBHK: Jacob Knudsen 6 (3), Christian Pedersen 5, Peder Kjær 4, Rasmus Vandbæk 3, Brian Køhler 3, Christian Andersen 3, Klaus Larsen 3 og Thomas Munk-Andersen.

Tilskuere: 60

04.02.2008

NÆSTE HJEMMEKAMP: