Udskriv siden

Drenge Lilleput på sejrkurs

Af: Peter Kaltoft

Drenge Lilleput B spillede i lørdags to kampe, og efter at have sat point til mod Vinding SF i sidste runde, var der ikke råd til fejltagelser.

De små fejl skal væk - især hvis målet skal nåes: Nemlig at komme med til Kredsmesterskaberne. Og sagt med det samme: DET ER ALTID DEJLIGT AT SLÅ VINDING SF. Første kamp mod Bredsten SG&I blev vundet 7-3, faktisk mere sikkert end cifrerne viser, men vi havde umådelig stort besvær med at score på deres velspillende målmand, og når drengene valgte den forkerte løsning i angrebet, ja så giver det altså ikke mål. Forsvaret og målmand stod flot.

Næste kamp var mod Vinding SF, og et 3 måls mederlag fra sidste weekend skulle hævnes. Med cheftræneren tilbage på bænken, og et godt kæmpende kollektiv inde på banen var der ikke tvivl om resultatet, og træneren havde i løbet af kampen overskud til at dæmpe forældrene og informere dem om hvem der har kommandoen over drengene når de er til er håndbold!! Kampen endte med en 8 målssejr på 12-4 til drengene fra VBHK, og så havde Boldsen, Jensen, Hvidt, Christiansen og Co. noget at leve op til senere på eftermiddag, hvilket de heldigvis også klarede.

Nu har vi lang kamppause, som gerne skal resultere i endnu bedre håndboldspil!!! - BARE KLØ PÅ, DRENGE!

Klik her for at se seneste nyt fra Drenge Lilleput

30.01.2008

NÆSTE HJEMMEKAMP: