Udskriv siden

Gratis entré til håndbold søndag!

Af: Peter Kaltoft

VBHK byder velkommen til den nye sæson, og inviterer alle til gratis håndbold i Idrættens Hus søndag. Læs mere om den kommende sæson her.

En ny sæson står for døren og jeg vil hermed gerne byde velkommen til sæson 2007/2008 i Vejle Bredballe Håndbold Klub. Velkommen til spillere, trænere, ledere, dommere, tilskuere og sponsorer – jeg håber, vi får en god sæsonstart.

Der er også i år mange nye ansigter på begge vore 1. hold. Herrerne spiller igen i år i 2. Division, og det skal blive spændende at se, om de kan være med helt fremme, og præge den absolutte top af rækken. Damerne har også fået tilgang, både ude bagved, på stregen og på målvogterposten. Begge hold har arbejdet hårdt for at få de nye spillere spillet ind i truppen. Der er blevet spillet massevis af træningskampe og holdene har deltaget i stævner, så nu glæder vi os til at se dem i kamp.

Holdfællesskabet mellem Vejle Bredballe HK og Vinding SF omkring juniorer og ynglinge fortsætter igen i år. HF Vejle holdene har trænet hen over sommeren, og har i år to hold med i eliten, da både Dame– og Herre Ynglinge kvalificerede sig første forsøg. Dame– og Herre Junior var også af sted dog uden held. Kampene spilles igen skiftevis i Idrættens Hus og i Vinding Hallen, så der er rig mulighed for at følge med i HF Vejles kampe.

Ungdomsafdelingen i VBHK har i år desværre måttet sige farvel til Drenge-holdene, men heldigvis er der kommet stor tilgang til de mindste trupper, så der alt i alt er status quo hvad hold angår. I år har vi to hold på Pige, Drenge- og Pige Puslinge samt Drenge- og Pige Lilleput siden, og flere af holdene har allerede vist lovende takter i de første træningskampe i opstartsfasen.

I seniorafdelingen er vi igen repræsenteret med herrehold i Jyllandsserien, Serie 2 og to hold i Serie 3, mens der på damesiden er hold i Serie 1, Serie 2 og to hold i Serie 3. Rent spillermæssigt at flere af holdende potentiale til at blande sig i toppen, så det skal også blive spændene at følge disse hold gennem sæsonen.

Der skal ikke herske tvivl om, at klubbens målsætning i denne sæson for herrernes vedkommende, er at slutte på en af oprykningspladserne, ligesom Jyllandsserie Herrer også gerne skulle være med i den øverste halvdel af tabellen. Vi forventer ligeledes, at damerne i år placerer sig i toppen af rækken og dermed retten til at spille om at komme tilbage i 2. Division. Vi mener denne målsætning er meget realistisk med begrundelse i tilgang af spillere udefra til begge trupper.

God fornøjelse med dagens kampe, og rigtig god sæson!

Kirsten Haargaard, Formand

06.10.2007

NÆSTE HJEMMEKAMP: