Succesfuld sommertræning for Drenge-holdet
Af: Peter Kaltoft
Med over 25 spillere til træning har Drenge-holdet i VBHK fået en forrygende start med henblik på den kommende sæson.
Så er sommertræningen ved vejs ende, næste gang er det Skt. Hans, og derefter går I alle på sommerferie. Det har været godt, at se så mange til træningen – I har fået set hinanden an, og der er blevet spillet rigtig flot håndbold. Derfor glæder vi os til en ny sæson, med så mange gode spillere. Vi arbejder på at tage til stævne i Viborg i september måned.
Efter sommerferien træner vi i DGI-huset Vejle, Hal 2 således - første gang den 18. august:
Mandag kl. 16.30 – 18.00
Onsdag kl. 19.00 – 20.30
Jan og Lene vil primært tage sig af træningen samt forhåbentlig en mere. Er der så mange spillere, at der skal tilmeldes et 3 .hold, er vi nødsaget til at få nogle forældre til at tage med til kampene. Vi vil meget gerne at alle spillere får et komplet set tøj med hjem – spilletøj, paradedragt (træningsdragt), bold og taske. Det vil koste ca. kr. 30.000,-. I tilfælde af seks sponsorater á kr. 5.000,- vil de fleste udgifter være dækket. Der kan dog komme en egenbetaling på kr. 300,- - alt efter hvor mange sponsorater vi får i hus. Er der nogen af Jer der evt. kender til et firma eller anden privat virksomhed, vil det være til stor hjælp.
Jan arbejder på, at der skal informeres via SMS næste sæson, men det får I mere information om efter ferien. I kan kontakte os på flg. numre: Jan mob. 2926 4477 og Lene mob. 2614 0507. Til slut vil vi ønske Jer alle en rigtig god ferie – og hold Jer nu lidt i form!
Mange hilsner,
Jan og Lene
23.06.2008