Skidt indsats på Fyn
Af: Peter Kaltoft
2. Division Herrer leverede en mildest talt skidt indsats, da holdet fik det ene point i opgøret mod GOG Svendborg TGI's ligareserver.
I kampens indledning var der ellers ikke meget som tydede på pointtab, da gæsterne fra VBHk bragte sig hurtigt foran med 4-1. Herefter gik scoringen i stå, og det unge hjemmehold fik hurtigt spillet sig tilbage i kampen. Da VBHK'erne samtidig ikke formåede at score i et kvarter i 1. halvleg, brændte fire straffekast kampen igennem samtidig med at der blev brændt op mod 30 chancher, var det i sidste ende næsten en præstation i sig selv at score 21 mål. GOG-holdet gik uimponeret til opgaven, og set ud fra kampens forløb var det fynboerne der var tættest på de to point.
Eneste spiller der spillede op til niveau i lørdagens kamp var målmand Johnny Ebbesen, som var en sikker sidste skanse bag det vejlensiske forsvar. I den anden ande stod GOG's målmand Christoffer Buchhave samtidig en rigtig flot kamp, og kom ofte i vejen for mange af VBHK-skudende. Træner Søren Gottfredsen var helt naturligt ikke tilfreds med sit mandskab efter den pauvre indsats. "Vi smider alt for meget væk, og vi brænder alt alt for meget. Kvaliteten var ikke god nok, og vi formår aldrig at ramme nogenlunde niveau. Nu må vi klø på i træningslokalet i den kommende uge, så vi på lørdag kan vaske pletten væk mod ODENSE Håndbold." Kampen mod ODENSE Håndbold spilles lørdag kl. 15.30 i Odense Idrætshal.
Rundens øvrige kampe:
| - Kolding HK - ODENSE Håndbold |
20-28 |
| - IK Skovbakken - Skanderborg Håndbold 2 |
21-27 |
| - Kolding IF 2 - AGF, Århus 2 |
28-38 |
| - Otterup HK - Ribe-Esbjerg HH |
20-33 |
| - Søften GF - Tommerup HK |
30-29 |
GOG HÅNDBOLD 2 - VBHK 21-21 (11-8)
Mål for GOG Håndbold 2: Tobias Møller 6, Michael Damgaard og Johan Kock 4, Ulrik Eggert og Minik Dahl Høegh 3, Rasmus Nielsen 1.
Mål for VBHK: Micke Næsby 6, Thomas Munk-Andersen 3, Anders Kroman 3, Jacob Knudsen 2, Martin Bruun 2, Kim Jørgensen 2, Kenneth Jørgensen 2 og Peder Kjær 1.
Tilskuere: 120
20.10.2008