Lige ved og næsten...

Af: Thomas Munk-Andersen

Fredag d. 15. august var der afgang fra DGI-huset i Vejle; destination Güstrow ved Rostock.

Forventningerne til turneringen var lidt blandede, da vi ikke rigtig vidste hvordan modstanden ville være – vi vidste dog at Stralsunder HV (1. Bundesliga), HC Empor Rostock (2. Bundesliga), IFK Trelleborg (Elitserien), Nordsjælland Håndbold (Håndboldligaen) og EHV Aue (2. Bundesliga) alle deltog og at disse måtte formodes at være en ordentlig mundfuld - ikke mindst taget i betragtning af vi tog af sted uden to af vores muskelmænd Kenneth Jørgensen og Christian Andersen, grundet bryllup og kamp for Triangle Razorbacks.

Efter en god nats søvn på vores gasthaus lagde vi kl. 10.00 ud med at møde HSV Peenetal Loitz fra Regional Ligaen – og den kamp bekræftede alle fordomme om tysk håndbold i 2. og 3. bedste række; det handler mest af alt om at gi' på munden. Det tyske hold lagde virkelig fra land med slag én mas i ansigt og halsregionerne, og det var egentlig imponerende at vi slap fra kampen uden nævneværdige skader! Inspireret af tyskernes ”alternative” indgang til kampen fik vi banket et fremragende forsvar op hvorpå tyskerne slog sig. Efter den voldsomme første halvleg var vi bagud 9-7, men i anden halvleg høstede vi frugterne af vores gode forsvar da tyskerne var løbet tør for brændstof og vandt 23-16.

Vi frygtede lidt at kamp nr. to også ville blive en kamp fyldt med svinestreger, hvilket heldigvis viste sig ikke at holde stik. TMBW Berlin var mere interesserede I at spille håndbold, så denne kamp forløb stille og roligt og resulterede i en 17-13 sejr, som ikke var i fare.

Efter de to indledende kampe, indrømmet; vi havde ikke været uheldige med lodtrækningen, skulle vi nu spille semifinale mod Bad Doberaner SV, som i sin pulje bl.a. havde slået Stralsunder. Stralsunder havde dog valgt at møde op med hvad der mest af alt lignede 2. holdet. Men ingen tvivl om at Doberaner var det bedste hold af dem vi havde mødt. Efter en rigtig fin kamp af os, igen grundlagt i vores forsvar som efterhånden stod lige som det skulle, vandt vi 20-17 efter konstante føringer på 4-5 mål kampen igennem.

Sejren over Doberaner betød at vi om søndagen skulle møde Nordsjælland Håndbold i 2x30 i finalen. Nordsjælland havde efter en storsejr i første kamp slået Rostock fra 2. Bundesliga med 17-16 i sidste sekund, og i semifinalen slået EHV Aue 19-16. Dermed var der lagt op til en ren dansk finale – med en kæmpe favorit!

Søndag blev startet lidt for tidligt med fælles sightseeing med Nordsjælland i Güstrow. I den sammenhæng bør det nævnes at Güstrow er en by på ca. halv størrelse af Vejle. Ligesom os selv mødte Nordsjælland op til finalen uden et par vigtige spillere, i form af Nicolaj Markussen og Michael Qvist.

Finalen blev, især i første halvleg, domineret af to gode forsvar og en godt spillende Jørn Tækker i vores mål. Dette afspejlede sig også i pausestillingen 10-9 i vor favør. 5 min. Før og 5. Min efter halvleg måtte vi desværre se to spillere placere sig på bænken med skader resten af kampen. Det ændrede dog ikke ved det faktum at vi gennem hele 2. halvleg konstant var i føring, bortset lige fra de sidste 3 min. En kombination af Jerome Cazal i Nordsjælland-målet og manglende kræfter hos os betød at Nordsjælland med 2-3 min. igen, for første gang i kampen kunne bringe sig i front.

Desværre var de berømte marginaler ikke med os i afslutningen af kampen, men det ændrer ikke på at vi fik vist vi er en flok krigere som fungerer som en enhed på banen. Så alt i alt var turen til Tyskland en positiv oplevelse, og som bestemt har været med til at ryste os sammen.

18.08.2008