Udskriv siden

Nederlag efter skuffende indsats

Af: Martin Bysted Hildebrandt

2. Division Herrer tabte et meget vigtigt skridt i topstriden, da holdet hjemme i DGI-huset tabte knebent til ODENSE Håndbold med 27-26.

Søndag eftermiddag tog VBHK imod ODENSE Håndbold  i DGI-huset. De fynske gæster har siden de to klubbers seneste møde (VBHK vandt 32-25 i Odense tilbage i oktober), bevæget sig opad i rækken, så det var en regulær topkamp imellem vores egne drenge på 2. pladsen og ODENSE Håndbold på 3. pladsen.

VBHK viste at de var klar fra start, og famlede ikke rundt i starten, som det ellers har været tilfældet i flere kampe i denne sæson. Første halvleg var en meget åben affære - dette nok primært pga. de mange forbiere fra VBHK sammenholdt med at Johnny Ebbesen i målet ikke havde held til at kigge de fynske skytter ud - og samtidig ikke fik den ønskede hjælp fra forsvaret i alle situationer. VBHK kunne dog gå til pausen med en føring på 16-5 - bl.a. takket være Johnny Ebbesen i målet, som tog et straffe med halvandet minut tilbage af halvlegen.

Anden halvleg startede hvor den første slap - og VBHK holdt føringen, men ikke ret længe ad gangen, ODENSE gav sig ikke uden fight, og kampen blev meget fysisk præget, og dette resulterede i flere udvisninger - undervejs til to VBHK spillere på samme tid, og efterhånden var det fynboerne, som var foran og VBHK, som var blevet de jagtende. Jørn Tækker kom ind på målet, men heller ikke han havde held med at lure de fynske skytter - så selvom VBHK fik bedre styr på deres skud, så hjalp det ikke så meget, når ODENSE fik scoret på næsten alle deres angreb.

Med mindre end et halvt minut tilbage af kampen fik VBHK tildelt et straffekast, men Micke Næsby brændte og dermed løb muligheden for det ene point ud i sandet - og ODENSE vandt fortjent 27-26. Som de andre kampe i år var der mange VBHK fans tilstede - både med kæmpe flag, tromme, "hut-li-hut-horn", crepe-ruller og masser af klap, råb og sang.

Ribe-Esbjerg HH vandt desuden deres kamp i denne weekend hjemme mod Tommerup HK, og er dermed nu tre point foran i kampen om den direkte oprykningsplads. 


VBHK - ODENSE HÅNDBOLD    26-27 (16-15)

Mål for VBHK: Micke Næsby 6, Thomas Munk-Andersen 5, Christian Pedersen 5, Anders Kroman 3, Christian Andersen 3, Kenneth Jørgensen 2, Martin Bruun 1 og Peder Kjær 1.

Mål for ODENSE Håndbold: Anders Nøhr 9, Ian Seistrup 4, Andreas Kingo 4, Martin Maag 4, Lars Hald 3, Mathias Larsen 1, Sebastian Brumvig 1 og Kenneth Møller 1.

Tilskuere: 300

04.02.2009

NÆSTE HJEMMEKAMP: