Ét sekund fra sejren
Af: Peter Kaltoft
VBHK's damer i 3. Division spillede søndag aften uafgjort i opgøret ude mod Brabrand IF 2, da hjemmeholdet udligende ét sekund før tid.
Selvom det ved pausen så svært ud, var VBHK's damer snublende nær den fulde gevinst i kampen mod Brabrand IF 2. Kort før tid dømte dommerparret et straffekast - et straffekast der blev udnyttet af hjemmeholdet, og dermed udligning til 29-29. Kampen bar dog præg af, at den ingen betydning havde for nogle af holdene, og dermed var der ikke den helt store skuffelse efter opgøret, selvom begge hold var tæt på sejren.
Træner Anders Vedel havde dog ros til overs for VBHK-holdet: "Vi spiller faktisk en rigtig god kamp, og de seks måls forskel før pausen skyldes at vi bare ikke ramte målet, efter vi havde spillet os frem til chancerne. I 2. halvleg udnyttede vi de muligheder vi spillede os frem til, og nu mangler vi kun at slutte godt af på torsdag, hvor vi skal møde Hornbæk SF i sæsonens sidste kamp. I modsætning til os, har de stadig mulighed for at rykke op, så det skal nok blive et spændende opgør."
Rundens øvrige kampe:
| - Hasle KFUM - Rougsø KFUM |
33-27 |
| - JAI, Århus - Grenå IF |
24-23 |
| - Nørager Boldklub - Silkeborg IF |
28-22 |
| - Odder Håndbold - Hornbæk SF |
26-26 |
BRABRAND IF HÅNDBOLD 2 - VBHK 29-29 (17-11)
Mål for Brabrand IF Håndbold 2:
Mål for VBHK: Pernille Hansen 13, Pia Duus 5, Sandra Knudsen 4, Sussi Madsen 4, Rikke Nørup 1, Anja Thøgersen og Gitte Jakobsen 1.
Tilskuere:
30.03.2009