Udskriv siden

Forløsende sejr i aftenkamp på Djursland

Af: Peter Kaltoft

3. Division Damer vandt søndag aften sæsonens første sejr, da Grenå IF blev besejret 26-24, med Pernille Hansen som suveræn topscorer.

Endelig lykkedes det! Efter tre nederlag på stribe, kunne VBHK-pigerne søndag aften række armene i vejret efter sæsonens første sejr. En sejr der blev sikret efter en solid indsats før pausen, og hvor de to point samtidig var en god gave til fødselaren Pia Duus.

Med ni scoringer i 1. halvleg var Pernille Hansen en af hovedårsagerne til den vejlensiske pauseføring. Gang på gang blev hjemmeholdets forsvar snydt, og pauseføringen på fem mål var ikke ét mål for lille. Desværre skete netop det som ikke måtte ske efter pausen. Spillet gik simpelthen i stå for VBHK'erne, og nervøsiteten bredte sig i angrebsspillet. Hjemmeholdet fra Grenå kom tættere på, og føringen skrumpede ind til blot et par mål med fem minutter igen. Heldigvis bevarede spillere hovedet koldt i de afgørende øjeblikke, og kunne efter 2x30 min. jubler over holdets første pointhøst - endda en velfortjent en af slagsen.

Træner Anders Vedel var glad for at have fået Sascha Bloch tilbage i målet til søndagens kamp: "Det er dejligt Sascha er kommet i gang med træningen igen, og viser i dag sit værd i et par vigtige situationer. Spillerne fortjente virkelig sejren, og forhåbentlig er de to point et springbræt for os til at spille lidt mere frit og poleret i vores kommende kampe. På søndag venter der os allerede en svær modstander i studenterklubben JAI fra Århus," siger træner Anders Vedel der foruden ros til hele holdet, fremhævede Pernille Hansen for en god indsats.

Rundens øvrige kampe:

- CIF, Århus - Nørager BK 30-32
- Hasle KFUM - Odder Håndbold 19-31
- JAI, Århus - Brabrand IF Håndbold 2     24-25
- Rougsø KFUM - Hornbæk SF Kamp udsat


GRENÅ IF - VBHK    24-26 (12-17)

Mål for Grenå IF: Louise Glerup 5, Ina Outzen 4

Mål for VBHK: Pernille Hansen 12, Nina Sørensen 3, Gitte Jakobsen 3, Rikke Nørup 2, Anja Thøgersen 2, Pia Duus 2, Sussi Madsen 1 og Sandra Knudsen 1.

Tilskuere: 75

27.10.2008

NÆSTE HJEMMEKAMP: