Udskriv siden

Nederlag til topholdet

Af: Peter Kaltoft

3. Division Damer tabte søndag ude til topholdet JAI, Århus med 25-20. Nu venter Tarm-Foersum GF i pokalen hjemme torsdag 5/2 kl. 20.00

Som i de tidligere kampe kunne VBHK's damer ikke stille med fuldt mandskab, denne gang til udekampen mod topholdet fra JAI, Århus. Ni spillere havde turet til 'Smilets By', og på trods af nederlaget kunne VBHK sagtens smile efter kampen. Indsatsen var nemlig godkendt, og der blev fightet over hele linien.

Efter JAI havde været foran det meste af kampen kom vejlenserne op på 17-18, men rutinen og bredden hos hjemmeholdet gjorde udslaget, og JAI viste i slutfasen at de er berettiget til deres placering i top 3. Træner Anders Vedel havde roser til Gitte Jakobsen som sikker straffekastskytte og Pia Duus som den 'ansvarlige' i begge ender. Begge dele får holdet brug for, når topholdet fra en af de andre 3. Divisionspuljer Tarm-Foersum GF gæster DGI-huset på torsdag i 5. runde af pokalturneringen. Kampen fløjtes i gang kl. 20.00 i Hal 1.

Rundens øvrige kampe:

- CIF, Århus - Odder Håndbold 21-32
- Grenå IF - Nørager Boldklub 25-20
- Rougsø KFUM - VRI, Risskov 25-26
- Silkeborg IF - Brabrand IF Håndbold 2     25-26
- Odder Håndbold - Hasle KFUM 37-20


JAI, ÅRHUS - VBHK     25-20 (11-8)

Mål for JAI, Århus: 

Mål for VBHK: Gitte Jakobsen 9, Pernille Hansen 6, Rikke Nørup 2, Pia Duus 1, Anja Thørgersen 1, Sandra Knudsen 1.´

Tilskuere:

04.02.2009

NÆSTE HJEMMEKAMP: