Nederlag til topholdet
Af: Martin Bysted Hildebrandt
3. Division Damer måtte se sig besejret med 29-22 af det ubestridte tophold fra Odder, men kæmpede så længe kræfterne rakte.
Der var altså på forhånd lagt op til en hård kamp. Vores lokale heltinder havde dog ikke tænkt sig at give sig uden kamp og med frisk spil styrede VBHK en stor del af 1. halvleg - godt nok kom Odder Håndbold hurtigt foran 2-0, men VBHK lod sig ikke slå ud og efter 10 minutter var stillingen 7-4 i VBHKs favør - og efter 20 minutter var stillingen 10-7 - stadig til VBHK.
Lige før pausen fik Odder dog kontakt og fik udlignet og i halvlegens sidste sekunder fik de sågar bragt sig foran, så pausestillingen var 15-14 til Odder. Efter pausen stod der Odder på det meste og selv ikke en storspillende Sascha Bloch i VBHK-målet kunne forhindre Odder i at dominere, men VBHK holdt rimelig fast og stillingen efter 10 minutter af 2. halvleg var 19-17 til Odder - og til sidst gik det hurtigt og gæsterne vandt kampen 29-22. 2. halvleg var dog uden stregspiller Maiken Hansen, der pga. sit civile arbejde måtte forlade VBHK'erne i pausen.
VBH'Ks damer kan dog være godt tilfredse med spillet og så længe kræfterne slog til, så kunne man ikke se den tabelmæssige forskel. Næste kamp er på udebane mod Silkeborg IF. Kampen spilles på lørdag kl. 13.00 i Vestergadehallen, Silkeborg.
Rundens øvrige kampe:
| - Hornbæk SF - Brabrand IF Håndbold 2 |
Udehold taberdømt |
| - Grenå IF - Silkeborg IF |
17-22 |
| - Nørager Boldklub - JAI, Århus |
13-28 |
| - Rougsø KFUM - CIF, Århus |
24-22 |
| - VRI, Risskov - Hasle KFUM |
26-26 |
VBHK - ODDER HÅNDBOLD 22-29 (14-15)
Mål for VBHK: Gitte Jakobsen 7 (6), Maiken Hansen 3, Rikke Nørup 3, Anja Thøgersen 3, Pia Duus 3, Sussi Madsen 2 og Sandra Knudsen 1.
Mål for Odder Håndbold: Kristina Rytter 9, Sandra Paegle 7, Stine Quist 6, Rikke Jæger 2, Gitte Kristensen 2, Ramona Szabo 2 og Camilla Holm 1.
Tilskuere: 50
24.02.2009