Udskriv siden

Endnu en træningssejr til damerne

Af: Træner, Anders Vedel

Torsdag den 4. september var DGI-huset Vejle scene til endnu en flot præstation af 3. Divisionsdamerne fra VBHK da Ribe HK blev besejret.

Modstanderen Ribe HK, nedrykker fra 2. Division, havde lagt vejen forbi Vejle til en træningskamp. Et opsat damehold var klar til kamp, og det skulle hurtigt vise sig at holdet efterhånden er ved at have fundet den rette hylde både i forsvar og angreb. Gitte Jakobsen, holdets normale forsvarsgeneral var forhindret i at spille, og derfor var denne opgave videregivet til Kristina Kock. Kristina styrede de defensive tropper, og så snart bolden var i VBHK’ernes hænder styrede Krista Dahlgaard sikkert mod angrebszonen. Et flot aggressivt forsvar og et tempofyldt angrebsspil, gjorde at halvlegsstillingen lød på hele 17-8 i vejlensisk favør.

Anden halvleg blev lidt en rodet affære, hvor der blev skruet lidt ned for tempoet, men alligevel endte kampen med en solid sejr på 29-18 til VBHK’s damer. Træner Anders Vedel havde efter kampen kun roser til sit mandskab, og ser desuden med fuld fortrøstning frem mod næste træningskamp på mandag den 8. september kl. 19:30 i DGI-huset Vejle, Hal 1 hvor SønderjyskEs 2. hold, Sydstjernen 2 gæster Vejle.

07.09.2008

NÆSTE HJEMMEKAMP: