27 mål var ikke nok
Af: Peter Kaltoft
VBHK's damer i 3. Division tabte torsdag aften deres første hjemmekamp i denne sæson med 31-27 til gæsterne fra VRI.
Dermed har damerne i VBHK stadig sæsonens første sejr til gode. To point som ellers synes på vej et kvarter inde i 2. halvleg, da hjemmeholdet bragte sig i front med 22-20. Desværre blev holdet ramt af en dobbelt udvisning - to minutter som vendte kampen til gæsternes fordel.
Set over samtlige 60 minutter var det en fortjent sejr til det århusianske mandskab, som gennem hele kampen var utrolig effektive i deres kontrafase, hvilket også irreterede træner Anders Vedel efter kampen: "Vi scorer 27 mål som burde være nok til at vinde kampen. Desværre lukker vi alt for mange kontrascoringer ind i den anden ende, og da vi i kampens indledning samtidig brændte en del på stolperne, bliver det svært. Men VRI er heller ikke noget dårligt hold, og jeg er overbevist om, at vi efter vores næste kampe står med to point på kontoen," lød det forventningsfuldt fra træner Anders Vedel efter kampen.
Rundens øvrige kampe:
| - Silkeborg IF - Hasle KFUM |
19-17 |
| - Brabrand IF Håndbold 2 - CIF, Århus |
21-17 |
| - Grenå IF - Odder Håndbold |
22-29 |
| - JAI, Århus - Hornbæk SF |
21-22 |
| - Nørager Boldklub - Rougsø KFUM |
23-26 |
VBHK - VRI, RISSKOV 27-31 (13-15)
Mål for VBHK: Gitte Jakobsen 7, Pia Duus 4, Krista Dahlgaard 4, Pernille Hansen 3, Nina Sørensen 3, Sussi Madsen 3 og Anja Thøgersen 3.
Mål for VRI, Risskov: Signe Mahler 7, Mathilde Nielsen 6, Ina Damsted 5.
Tilskuere: 115
10.10.2008