Oppe mod overmagten i pokalturneringen
Af: Træner, Anders Vedel
3. Division Damer fik ikke et ben til jorden, da topholdet fra en af de andre 3. Divisionspuljer Tarm-Foersum GF vandt med hele 40-19.
Umiddelbart lignede det på papiret en fin lodtrækning i pokalturneringen, 3. Division mod 3. Division. Men ingen tvivl om at Tarm-Foersum GF er et Danmarks absolut bedste 3. Divisionsmandskaber, og sandsynligvis også kommer forholdsvis hurtigt igennem 2. Division efter denne sæson.
Inden kampen havde lazarettet af VBHK-spillere indtaget bænkepladserne. Op til kampen var Rikke Nørup blevet ramt af rygproblemer. Selve kampafviklingen blev et rent helvede. Efter 10 minutter bliver Sascha, vores målvogter skudt direkte i ansigtet fra et højre fløjs skud. Sascha ryger i gulvet og blodet pibler ud af næsen. Thøger vores højre fløj overtog målvogter gerningen. 3-4 minuttter senere lander Tørring uheldigt ned på foden af en modspiller, og falder til gulvet med voldsomme smerter i foden. Kort efter bliver Thøger ramt direkte i ansigtet af endnu et skud fra højre fløjen. Heldigvis har skuddet ikke så meget fart som første uheldige episode. Første halveg bliver et studie af stregindspil og kontraløb. Desværre var det med Tarm-Foersum GF som den fremvisende part. Pause stillingen lød på 23-5.
Men ros til de tilbageværende spillere. Efter en kort pause snak er vi enige om at gå ind med frisk mod til anden halveg. Yderligere er Sascha blevet klar igen. Sascha kommer frisk fra start med et par gode redninger. Vores aftale om konstant overgangsspil, resulterer i fantastisk flotte indspil, og igennem hele anden halveg kommer vi til fornuftige afslutninger. Uheldigvis er stolperne ikke helt med os. Kampen ender 40-19. Tak til Didde Kvorning, Lene Munk-Andersen og Maiken Schouenborg som var klar med en hjælpende hånd til en torsdag aftens pokal kamp i DGI-huset Vejle, Hal 1.
Næste kamp er hjemme den 22. februar kl. 13.20, hvor 'vores eget' 3. Divisionstophold, Odder Håndbold er modstanderen. Dog lysner det på skadesfronten. Sussi Madsen, Rikke Nørup og Joan Kaltoft er sandsynligvis klar igen til næste turneringskamp. Pernille ”Tørring” Hansen er i skrivende stund på skadestuen, men vi håber på det bedste.
Træner, Anders Vedel
05.02.2009