Udskriv siden

Nu venter HRH-74, Roslev

Af: Martin Bysted Hildebrandt

Torsdag aften skal VBHK en tur til Salling, for at spille næste kamp i opspillet til 1. Division, hvor modstanderen er HRH-74, Roslev.

Første kamp i oprykningsspillet stod mellem morgendagens modstander fra Roslev og Albertslund/Glostrup. På trods af gæsterne fra det nordvestlige Jylland havde ført ved pausen, måtte holdet se sig besejret med 30-23 af holdet fra den københavnske vestegn. Holdet fra Roslev har en god bagkæde med to gode spillere i bl.a. Jørgen Borregård og Lasse Skov.

HRH-74, Roslev kæmpede med lokalrivalerne fra Skive fH om den direkte oprykningsplads i den nordlige pulje, hvor begge kampe i årets turnering mod netop Skive fH er endt uafgjort. Derfor er det med sikkerhed et stærkt mandskab VBHK’erne står overfor i morgen. Salling Hallen er et utrolig svært sted at spille, og derfor skal VBHK’erne være 100% klar fra start, i bestræbelserne på at hente to vigtige point i puljespillet. Med det uafgjorte resultat 2. påskedag hjemme imod Albertslund/Glostrup kan VBHK med fuld gevinst imod HRH 74, Roslev tage et stort skridt i den rigtige retning imod oprykningsfinalerne imod holdene fra 1. Division.


FAKTA:
HRH-74, Roslev sluttede i 2. Division, Pulje 1 med 32 point for 22 kampe.
På hjemmebane blev det til: 8 sejre - 2 uafgjorte - 1 nederlag
Målscore: 318-277

VBHK sluttede 2. Division, Pulje 2 med 37 point for 22 kampe.
På udebane blev det til: 9 vundne - 1 uafgjort - 1 nederlag
Målscore: 315-241

Hvis man skal tro statistikken er det et stærkt hjemmehold, som tager imod et stærkt udehold. I den henseende skal det nævnes at VBHK i 2. division hentede flere point på udebane end på hjemmebane - så denne tendens håber vi holder torsdag aften.

Vigtige oplysninger:
Kamp: HRH-74, Roslev - VBHK
Spilledato: 16. april 2009
Spilletid: 20.15
Spillested: Salling Hallen, Viumvej 8, 7870 Roslev

Kørselsvejledning fra KRAK.dk kan ses her:
http://www.krak.dk/query?what=route&addr1=...k;934132;11|||| 

15.04.2009

NÆSTE HJEMMEKAMP: