Udskriv siden

VBHK ER I 1. DIVISION!!!

Af: Peter Kaltoft

Efter en sejr på 31-26 over GOG Håndbold 2, rykkede VBHK lørdag eftermiddag op i landets næstbedste håndboldrække!

I andet forsøg lykkedes det for VBHK. Med en spillerunde tilbage har VBHK sikret sig den direkte oprykning til 1. Division som vinder af 2. Division. Men før oprykningen kunne sikres, skulle et ungt GOG 2 hold besejres. Men det var nu GOG Håndbold 2 der startede frisk, og havde teten i de første 15-20 minutter af kampen. En storspillende Tobias Møller for fynboerne fik ødelagt VBHK’s angrebsspil, og dette formåede de ikke at løse før efter 20 minutter. I denne periode var GOG foran 2-3 mål indtil hullet blev lukket ved stillingen 10-10. VBHK gav comeback til Kim V. Jørgensen, som stoppede før denne sæson, der erstattede Rolf Hessellund som var skadet. Kim spillede en rigtig god ’debut’kamp med flere gennembrud, og var en afgørende faktor til, at VBHK kunne gå til pause foran med tre mål.

I 2.halvleg bølgede kampen lidt frem og tilbage med gode og mindre gode perioder, men VBHK holdte koncentrationen igennem de sidste 15 minutter. Tekniske problemer ved dommerbordet gjorde, at haluret frøs fast, så alt info måtte gives via højtalerne. Dette var med til at øge spændingen i de sidste minutter og slutminutterne føltes ekstra lange. Slutresultatet lød på 31-26 og VBHK kunne lade champagnepropperne ryge og fejre oprykningen.

Sidste kamp i 2. Division 2009/2010 spilles på søndag den 28. i Voel Hallen mod Bjerringbro-Silkeborg 2.

KLIK HER FOR AT SE BILLEDERNE

     



21.03.2010

NÆSTE HJEMMEKAMP: