Udskriv siden

25-19 sejr over GV Ejby

Af: Peter Kaltoft

2. Division Herrer fik en god start på sæsonen, da nedrykkerne fra 1. Division, GV Ejby blev slået med 25-19 i DGI-huset Vejle.

En kamp med rigtig mange udvisninger, og en klar premierekamp var nøgleordene bag VBHK-sejren denne søndag eftermiddag. Med omkring 10 udvisninger til de vestfynske gæster, gjorde GV Ejby det svært for sig selv, med hårdt og kontakt spil, som straffede et i forvejen dog kompent men ikke særlig bredt fynsk hold. Efter HC Lillebælt projektet kuldsejlede, har GV Ejby samlet 'stumperne' sammen, og har trods alt fået samlet et ganske slagkraftigt 2. Divisionshold, som gennem sæsonen med stor sikkerhed vil volde mange andre hold problemer - helt ligesom holdet formåede det i begyndelsen af kampen, hvor hjemmeholdet aldrig fik den drømmestart som mange havde forventet.

Kampen begyndte som en ganske normal premierekamp, med mange nerver, nervøst spil, og en ikke helt sikker boldomgang. Kombineret med et hårdt kæmpende GV Ejby mandskab, resulterede det i at Jacob Knudsen kort før pausen kunne score et par kontramål, så den vejlensiske halvlegsføring lød på 12-10. Efter pausen fik VBHK mere styr på spillet, og fik støt gennem halvlegen udbygget føringen, så sæsonåbningen endte med en sikker 25-19 sejr. Træner Dan Frederiksen kunne se tilbage på to point, og godkendt premiere: "Vi får to point, hvilket er klart det vigtigste i dag. Vi skal selvfølgelig tage det positive ting med fra kampen, og forsøge at rette på de fejl vi laver. Forhåbentlig kommer vi også til at spille mod hold, der spillere lidt hurtigere end GV Ejby, så vi for alvor kan få gang i vores spil," sagde Dan Frederiksen med et smil efter kampen, og havde Lars Knudsen, Jens Toft samt Jacob Knudsen som sine bedste spillere, blandt et velfungerede kollektiv, der foruden de to førstnævnte gav debut til Kasper Nielsen, Rasmus Vandbæk og Rolf Hessellund.

Næste kamp er mandag den 5. oktober kl. 19.45 i Odense Idrætshal hvor modstanderen er ODENSE Håndbold.

Rundens øvrige kampe:

- Kolding HK - Otterup HK 26-25
- Viby IF - AGF, Århus 2 23-23
- Bjerringbro-Silkeborg 2 - SH Svendborg     31-29
- Brabrand IF Håndbold 2 - Løgum IF 36-25
- GOG Håndbold 2 - ODENSE Håndbold 22-19



VBHK - GV EJBY    25-19 (12-10)

Mål for VBHK: Jacob Knudsen 10 (5), Jens Toft 4, Kasper Nielsen 4, Rolf Hessellund 3, Kenneth Jørgensen 2, Thomas Munk-Andersen 1 og Rasmus Vandbæk 1.

Mål for GV Ejby:

Tilskuere: 150

27.09.2009

NÆSTE HJEMMEKAMP: