Sejr i lokalderby mod Kolding HK
Af: Webmaster
Trods en nervøs start med flere tekniske fejl lykkedes det VBHK at besejre Kolding HK med 30-22 efter 14-12 ved pausen.
Det var ellers Kolding HK der kom bedste fra start hvor VBHK måtte flere minutter ind i kampen før de fik scoret. Forsvaret havde svært ved at lukke af for Koldings bagspillere, der fik lov til at skyde tæt rundt om forsvaret. VBHK var ellers taktisk klar på Koldings store profil, højrebacken Simon Madsen der i det første opgør scorede efter behag. Han blev holdt pænt nede hele kampen.
Angrebs- og kontraspillet fungerede ikke i starten opgøret. Kolding dækkede 5-1, hvilket fik skabt problemer i angrebsspillet. Midt i første halvleg kom der dog mere fart i bolden og det skabte plads til stregen og på kanterne. Ud af VBHKs 14 mål kom kun 1 mål fra distancen. Her var det Anders Kroman der havde fået debut efter en skulderskade. VBHK kunne efter en sløj start gå til pause foran 14-12.
I 2.halvleg kom der mere styr på spillet i begge ender og VBHK kunne roligt trække fra. 10 mål scorede Kolding HK i 2.halvleg og det viser tydeligt at defensiven har stået solidt. Det gode forsvarsspil gav flere gode kontramål, hvilket også var medvirkende til slutstillingen 30-22.
Med sejren trækker yderligere fra i toppen af 2.division. Otterup satte nemlig igen point til i Ejby og er nu overhalet af Århus GF2 på andenpladsen, der er efter med 5 point.
Næste kamp for VBHK er en pokalkamp mod Hasle på torsdag kl.20.30 og tager derefter imod Brabrand søndag kl.15 i DGI-huset.
Målscorer for VBHK: Andreas Jepsen 5, Kenneth Jørgensen 4, Kasper Nielsen 4, Jakob Knudsen 4, Christian Andersen 4, Søren Valentin-Pedersen 3, Martin Bruun 3, Rasmus Vandbæk 2, Anders Kromand 1.
01.02.2010