VBHK tilbage på sporet efter storsejr over Løgum
Af: Webmaster
VBHK skulle lørdag forsøge at komme tilbage på sporet efter uafgjort mod Odense i sidste weekend. Det lykkedes med en storsejr på 31-17.
VBHK mødte et svagt Løgum-hold der måtte undvære deres store profil og topscore Anders Nielsen på højre back. VBHK måtte som sidste weekend undvære Jens Toft pga. en skade.
VBHK udnyttede at Løgum manglede deres storskytte til at komprimere forsvaret og til at lukke ned for deres stregspillere, der ellers plejer at få mange indspil. Løgum startede ud i offensivt forsvar men det gav meget plads til stregen og overgange. Sammen med solidt forsvarspil fik VBHK udbygget en 8-målsføring til pausestillingen 17-9.
I sidste weekend mod Odense havde VBHK ligeledes skabt afstand ved pausen men denne fik fynboerne hentet i løbet af de første 10minutter. Dette skulle dog ikke ske igen og derfor krævede VBHK-trænerne Dan Fredriksen og Robert Jensen, Ydmyghed og et mål om at 2.halvleg skulle vindes. Løgums forsvar startede i 2.halvleg tilbage i en deffensiv 6-0 og senere i en 5-1 formation. Men VBHK holdt hovedet koldt og vandt ligeledes 2.halvleg med 14-8 og samlet 31-17.
Målscorer for VBHK:
Martin Bruun 6, Jacob Knudsen 5 , Andreas Jepsen 4, Rolf Hessellund 4, Kenneth Jørgensen 4, Christian Andersen 3, Thomas Munk-Andersen 2, Kasper Nielsen 2 og Rasmus Vandbæk 1.
Næste kamp for VBHK er på lørdag mod Viby som spilles i Viby-hallen kl.15
17.01.2010