Udskriv siden

Sejr i den fynske hovedstad

Af: Peter Kaltoft

VBHK's herrer i 2. Division vandt i mandags med 30-22 over ODENSE Håndbold, efter en særdeles god kollektiv indsats før pausen.

Mandag aften drog VBHK-mandskabet vestpå, og mens OB spillede imod AaB på Fionia Park, ventede ODENSE Håndbold i Odense Idrætshal. På forhånd var der spænding om, hvad det unge fynske hjemmehold kunne præstere, og hvor mange af VBHK'erne som blev klar til kamp. Thomas Munk-Andersen sad udenfor, mens Lars Toft og Andreas Jepsen fik debut denne aften i den røde trøje.

Fynboerne var med i kampen indtil stillingen 3-3, og herfra gik det stærkt. Via en solid defensiv, og et effektivt angrebsspil, kunne VBHK bringe sig foran 10-4, og således gå til pause med en føring på 15-7. Efter halvlegen fortsatte forskellen, hvor ODENSE Håndbolds unge spillere kæmpede en kamp for at komme igennem den vejlensiske defensiv, uden det for alvor lykkedes. Derfor var det i sidste ende et spørgsmål om, hvor stor sejren skulle være. 30-22 endte opgøret, efter en solid indsats og holdet viste i perioder særdeles godt spil frem mod den kommende kamp mod Otterup HK i Vejle.

Træner Dan Frederiksen var tilfreds efter kampen, om end en kamp i Odense en mandag aften ikke er blandt det mest spændende som Dan Frederiksen sagde med et smil: "Alligevel formår vi at at holde stabilitet kampen igennem, og det er udelukkende vores egen skyld at sejren ikke blev større, selvom spillerne leverede en rigtig god indsats, der tegner godt frem mod de kommende kampe," sagde Dan Frederiksen efter kampen.   

Næste kamp er søndag den 18. oktober i DGI-huset Vejle hvor modstanderen er Otterup HK.


ODENSE HÅNDBOLD - VBHK    22-30 (7-15)

Mål for ODENSE Håndbold:

Mål for VBHK: Jens Toft 8, Jacob Knudsen 7, Rolf Hessellund 5, Lars Toft 3, Andreas Jepsen 2, Rasmus Vandbæk 2, Kenneth Jørgensen 1, Martin Bruun 1 og Heino Jepsen 1.

Tilskuere: 100

14.10.2009

NÆSTE HJEMMEKAMP: