Udskriv siden

Nye tiltag til hjemmekampe

Af: Peter Kaltoft

Entréen er bl.a. flyttet til hovedindgangen ved Hal 1, ligesom der er flere spændende ting i vente til den kommende sæson i VBHK.

VBHK glæder sig rigtig meget til at komme i gang med en ny sæson. Der er blevet arbejdet benhårdt i hele klubben op til sæsonstart. Klubbens 1. hold har i lighed men en del af de øvrige hold spillet mange træningskampe - og gjort det godt, så vi er sikre på grundformen er i orden og håber første match på hjemmebane giver fuld gevinst. Vi glæder os derfor meget til vores første hjemmekampe for 2. Division Herrer og 3. Division Damer torsdag den 9. oktober på hjemmebanen i DGI-huset Vejle.

’Vores’ hjemmebane

Mange ting er sket siden sidste sæson. Vejle Centret – Idrættens Hus har ændret navn til DGI-huset Vejle, og efter mange møder med Vejle Kommune og husets brugere stod det i sidste ende klart, at DGI’s overtagelse af huset vil kunne skabe nye muligheder for aktørerne i DGI-huset Vejle. Vi fik kontakt med den nye direktør Roland Christiansen, som sammen med den øvrige ledelse virkelig ønsker at være med til at skabe ”liv i huset” og har intentioner om at finde ud af, hvad der skal til, for at vi, som brugere, også får de rette rammer. Vi har fået vendt mange ting og har til dags dato kun store roser overfor Roland og de øvrige medarbejderes engagement i huset. Der er rigtig stor opbakning og nytænkning fra alle sider, og derfor sker der nye ting i forbindelse med vores hjemmekampe i DGI-huset. Fremover vil der være entré ved hovedindgangen til Hal 1 og ikke som tidligere ved Indgang Øst mellem Hal 1 og Hal 2. Der vil blive indrettet er særskilt sponsorlokale i DGI-restaurantens lokaler på 1. sal, ligesom DGI-restauranten fremover står for salget af mad og drikkevarer under kampene. Samarbejdet med The Crazy Reds fortsætter også i denne sæson så alle medlemmer igen i år har gratis adgang, og tilmed får fanklubben deres helt egen tribunesektion i Hal 1 – hvor alle hjemmekampe desuden bliver spillet. Opbakningen fra The Crazy Reds kombineret med mange tilskuere, vil forhåbentlig i løbet af sæsonen kunne skabe en stærk hjemmebane hvor VBHK-holdene gerne skal have fuld gevinst hver eneste gang.

Storsatsning

Den kommende sæsons store satsområde er ganske klar – VBHK’s herrer skal rykke op i den landsdækkende 1. Division. En satsning som allerede er sat godt i gang, da holdet vandt hele 36-22 i sæsonens første kamp mod ligareserverne fra Kolding IF. 3. Division Damer regner vi også med blander sig i toppen af deres række – desværre tabte holdet deres første kamp mod Hornbæk SF med 21-18. Derudover forsøger vi til stadighed at bibeholde fokus på klubbens øvrige hold, således at det er hele klubben som helhed der er med i den positive udvikling. Derfor er det meget vigtigt med sponsorstøtte fra virksomheder i Vejle og omegn. For bl.a. at kunne spille i 1. Division og sikre en kompetent træner- og lederstab til klubbens hold kræver det en solid økonomi som også munder ud i et ønske om at få opbygget en erhvervsklub. Her har vi allerede fået positive tilkendegivelser fra erhvervsfolk, som gerne vil hjælpe os i gang og være en del af den. Vi håber meget, vi kan komme i gang med dette arbejde i den kommende sæson.

Ungdommen på vej frem

VBHK's ungdomsafdeling er kommet rigtig godt fra start. Vi har et fået stor tilgang i år, og har et rekord stort antal medlemmer - i flere årgange har vi endda måtte tilmelde hele tre hold til turneringen. Holdene ligger spredt i både de forskellige rækker, og vi så selvfølgelig gerne flere hold i de bedste rækker, men det sociale har i disse årgange lige så stor prioritet. Med så mange medlemmer stiller det selvfølgelig store krav til antallet af trænere og niveauet af trænerstaben. På de fleste hold står VBHK rigtig godt besat, men har stadig brug for flere frivillige, der kan assistere og hjælpe med de praktiske opgaver. Ungdomsudvalget arbejder på at styrke klubfølelsen og miljøet i Hældagerhallen. Det sker bl.a. ved at prioritere aktiviteter på tværs af årgangene, omgivelserne i Hældagerhallen, men også tilknytningen til seniorafdelingen vil blive opprioriteret. Det bliver spændende for ungdomsårgangene at følge vores seniorer, og det vil vi fremover motivere endnu mere til. Allerede til divisionsholdenes første kampe drager mange af ungdomsspillerne af sted til DGI-huset.

Spændende udvikling

Set i lyset af de målsætninger VBHK arbejder med kombineret med en klub af vores størrelse er der mange gøremål. Det kræver meget arbejde for at sikre et solidt fundament bag klubben for at komme frem på eliteplan, og samtidig sikre en udvikling af klubbens øvrige håndboldtilbud. Derfor har vi den seneste tid fokuseret på at udarbejde en aktuel og opdateret handleplan med udgangspunkt i klubbens revurderede mål og visioner. Ud fra klubbens overordnede vision om ’Vejle på håndboldlandkortet’, er Vejle Bredballe HK ligeledes med i Vejle Kommunes projekt om et få prædikatet Team Danmark Elitekommune. Det vil på sigt være med til at sikre et attraktivt håndboldmiljø i og omkring DGI-huset i Vejle. Et miljø som foruden det sportslige også skal kombineres med sundheds- og uddannelsesinstitutionerne i området.

Sluttelig skal der lyde en speciel tak til UgeAvisen Vejle samt de øvrige lokale medier, Vejle Amts Folkeblad, Lokal-Bladet Budstikken og VLR som har givet klubben god dækning op til sæsonstarten, og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde fremover.

Vi håber derfor, at så mange som muligt har lyst til at deltage i arbejdet i og omkring VBHK, og bakke op om de tiltag og idéer der konstant sættes i gang for at kunne skabe en attraktiv og velfungerende klub på både elite- og breddeplan. Vejle Bredballe Håndbold Klub byder hermed alle velkommen til en ny spændende sæson, og håber I er klar på lægterne.

08.10.2008

NÆSTE HJEMMEKAMP: