U-12 Drenge vandt Danske Bank Cup
Af: Lars Primdahl
VBHK's succesfulde U-12 Drenge vandt mellem jul og nytår endnu et stævne, og fik dermed en perfekt optakt til AA-rækken efter jul.
Vejle Bredballe HK's U-12 Drenge, der har kvalificeret sig til AA-rækken efter jul, fejede al modstand til side i Elbohallerne, søndag den 27. december til Danske Bank Cup.
I den indledende pulje var modstanderne Bakkelandets HK, Erritsø GIF og de lokale helte fra Taulov-Skærbæk IF. Bakkelandets blev besejret med en enkelt pind, men mod Erritsø GIF og Taulov-Skærbæk IF var der ikke tvivl om resultatet. Hvem der så ventede i semifinalen var der stor spænding omkring. Bredsten SG&I og Smidstrup-Skærup IF kæmpede indædt om ikke at skulle møde de frygtede VBHK-drenge. Smidstrup-Skærup IF vandt og semifinalemodstanderen blev således Bredsten SG&I drengene skulle møde i kampen om finalepladsen.
Kampen var knap fløjtet igang inden nytårsløjerne begyndte, og i et festfyrværkeri af en 1. halvleg bragede VBHK-drengene det ene mål ind efter det andet, og nytåret var for alvor skudt igang - sejren blev på 17-9, og en fuld fortjent finaleplads sikret!
Igen i finalen skulle drengene møde Bakkelandets HK, som virkelig havde fået spillet deres supermålmand varm (den kommende Kasper Hvidt). VBHK-forsvaret var på plads, og det ene kontraangreb efter det andet skyllede ned mod den godt kæmpende Bakkelandets-målmand. Han kunne dog ikke modstå trykket fra de talentfulde VBHK-drenge og finalen blev sikkert, men ikke stort vundet - og dermed endnu en Danske Bank taske var i hus :)
En rigtig flot og lang håndbolddag var succesfuldt til ende, og drengene skal holde tempoet og fysikken til nogle spændende måneder i AA-rækken. Held og lykke!

06.01.2010