U-12 Pigerne til Landsmesterskab på Bornholm.
Af: Anders Buhl
U-12 Piger fra VBHK var i weekenden til DGI Landsmesterskab for U-10 og U-12 piger og drenge i Rønne på Bornholm.
Stævnet blev afholdt i weekenden den 22. og 23. august og samlede ca 350 piger og drenge fra alle landsdele. Efter at vores U-12 piger kvalificerede sig til Landsmesterskabet ved et indledende stævne i Hovedgård, kom pigerne til Solskinsøen med optimisme og højt humør. Pigerne fik i høj grad kvalificeret modstand der endte med 2 sejre og 4 nederlag, det rakte til en 6. plads i puljen.
2 af U12 pigerne blev udtaget til ”Landsholdskampe” på stævnets 1. dag. Dina Kristensen og Emilie Jensen fik fornøjelsen at spille på det jyske ”Landshold”. Ellers kæmpede alle pigerne bravt de 2 dage stævnet varede og blev udfordret af modstandere på et godt højt niveau, så selvom det ikke blev til medaljer så fik holdet spillet en masse håndbold.
Trænerteamet Aslaug Arlbjørn og Kim Torp styrede holdet kvalificeret og sikkert gennem de 2 stævnedage. U-12 puljen blev i øvrigt vundet af DGI Østjylland 2 v/Lystrup IF.
Stort tillykke til U-12 Piger med det flotte resultat!


27.08.2009