U16 Pige Elite rykker op i Divisionen
Af: Johnny Emborg
Stort tillykke til VHU's U16 Pige Elite, der efter jul tørner ud i Divisionen. Super flot kæmpet piger. Det er sådan det skal gøres!!
Efter lidt teknik bøvl og tidspres, er der igen kampreferater fra U16 Pige Elite på hjemmesiden:)
Som det er blevet bemærket, så har det haltet lidt mht. kampreferaterne fra U-16 Pige Elite på det sidste. Jeg beklager, og skal gøre mit bedste for at rette op på det:-D
16/11-2009
Vejle Håndbold Ungdom – Kolding KFUM
Efter en sikker sejr seks dage tidligere, var det svært at få det helt rette spændingsniveau i returopgøret mod Kolding KFUM. Det var derfor en kamp, hvor pigerne brugte det meste af første halvleg på at komme i gang. Ved halvleg var vi dog sikkert foran 13-8, så det blev aldrig en kamp, hvor der for alvor var spænding om udfaldet. Det endte med en ti målssejr til pigerne fra VHU 26-16, men det var på en halv sløj indsats fra VHU.
Kampens målscore: Camilla Højrup 8, Lotte Tranekær 5, Camille Johansen 4, Maria Andersen 4, Fie Amalie Fogh Nielsen 2, Ulrikke Jensen 1, Pia Larsen 1, Mia Frost 1.
30/11-2009
Vejle Håndbold Ungdom - Horsens HK
Inden kampen var der en vis spænding om kampens udfald. Optakten havde været mindre optimal, i det vi havde spillet et par dårlige kampe, og så havde halvdelen af holdet været på studietur ugen op til. Derfor var der i trænerteamet en vis spænding i forhold til pigernes boldsikkerhed. Endvidere havde var der en ny holdopstilling til kampen, så der var mange ukendte faktorer. 7 min inde i kampen var Vejle pigerne endnu ikke kommet på scoringstavlen, og der var begyndende rynker i panden hos de to trænere. Heldigvis fik vi os kæmpet ind i kampen, og kunne gå til halvleg foran 13-11. I starten af anden halvleg kom vi afgørende foran og det blev en sikker seks målssejr 24-18.
Kampens målscore: Lotte Tranekær 8, Camille Johansen 4, Maria Andersen 3, Fie Amalie Fogh Nielsen 2, Ulrikke Jensen 2, Camilla Jermer 2, Ida Jespersen 2, Pia Larsen 1.
3/12-2009
Dybbøl - Vejle Håndbold Ungdom
Igen en kamp hvor Vejle pigerne havde svært ved at komme i gang. Vi fik ikke rigtig afvist i forsvaret og i angrebet var spillet præget af mange individuelle aktioner. Vi var således kun foran 13-16 til halvleg i en kamp, der på papiret skulle være en let kamp. I halvlegen fik vi dog styr på de ting, der ikke fungerede, og pigerne spillede fra starten af anden halvleg med en helt anden gejst, der også hurtigt resulterede i, at vi fik en komfortabel føring i kampen. Resultatet blev en sejr til Vejle Håndbold Ungdom på 25-36.
Kampens målscore: Lotte Tranekær 12, Camille Johansen 5, Pia Larsen 5, Fie Amalie Fogh Nielsen 4, Ulrikke Jensen 4Maria Andersen 3, , Camilla Jermer 2, Ida Jespersen 1.
8/12-2009
Vejle Håndbold Ungdom – ØHK Hedensted
Oplægget til kampen mod ØHK Hedensted var at få lukket ned for deres kontraløb, i det de i det første opgør, der endte med en sejr på 27-34 til VHU, scorede 11 mål på kontra. Endvidere havde de stor succes med indspil til deres stregspiller. Fokuspunktet for kampen var således primært vores forsvarsspil, i det vi også så i det første opgør, at vi havde let ved at komme til scoringsforsøg. Fra starten af kampen havde vi da også let ved at komme til chancerne og vi udnyttede mange af dem, men vi kom aldrig rigtig i gang i forsvaret. Resultatet ved halvleg var således en føring på 20-16 til VHU. Det eneste positive, der var at sige om Vejles forsvar, var, at de ikke havde scoret på kontra!! Efter halvlegen var det tydeligt, at begge hold havde snakket om forsvarsspillet. Der blev således kæmpet mere i begge ender. VHU trak dog endnu engang det længste strå og vandt kampen 33-23.
Kampens målscore: Lotte Tranekær 11, Camille Johansen 9, Ulrikke Jensen 3, Maria Andersen 3, Mette Pedersen 2, Camilla Jermer 2, Fie Amalie Fogh Nielsen 1, Pia Larsen 1, Ida Jespersen 1.
13/12-2009
HF Sønderborg - Vejle Håndbold Ungdom
Dagens kamp på udebane mod HF Sønderborg var ”finalekampen” i denne elite pulje. Inden kampen var HF Sønderborg ubesejrede og vi havde kun tabt en enkelt kamp til netop HF Sønderborg. For begge hold var det vigtigt at vinde puljen, da det kun var første pladsen, der gav adgang til oprykning til divisionen/elite A-rækken. I kampens indledende fase var der mange tekniske fejl fra begge hold, hvilket sikket kan tilskrives sommerfuglene i maven. Kampen var således meget tæt i de første 15-20 minutter inden vi for første gang kom foran med tre. Første halvleg var præget af rigtig flot forsvarsspil og en super indsats fra Kia i målet. Vi gik derfor til pause foran 8-11. Fra starten af anden halvleg satte vi angrebsspillet et gear op, og fik i de første fem minutter af anden halvleg øget føringen til 5-6 mål. Var HF Sønderborg ved at komme tilbage i kampen, som følge af en række to minutters udvisninger til os, og forspringet var således nede på 3 mil 10 minutter før tid. Vi kæmpede os dog flot tilbage i kampen, og den endte 19-26. En super flot fight af alle pigerne! Med dette resultat sikrede vi os første pladsen i puljen og rykker derfor i divisionen efter jul. Tillykke med det tøser – I har fortjent det!
Kampens målscore: Lotte Tranekær 12, Camille Johansen 8, Maria Andersen 2, Ulrikke Jensen 1, Mette Pedersen 1, Camilla Jermer 1, Fie Amalie Fogh Nielsen 1.
Joan Kaltoft
14.12.2009