Vejle Cup 2009
Af: Peter Kaltoft
For 22. år i træk indbydes der til Vejle Cup i DGI-huset Vejle, og i år foregår stævnet lørdag og søndag den 12. & 13. september.
Alle kræfter er sat ind på at følge de seneste 21 års succes-stævner op med ca. 62 hold, der spiller under samme tag. Det vil sige, der er ingen kørsel mellem hallerne for at se de andre hold. Det hele foregår i DGI-huset Vejle, hvor der bl.a. er 6 håndboldbaner under samme tag og hvor der også er adgang til svømmehal. Da vi lægger vægt på, at alle hold får masser af spilletid, har vi kun plads til ca. 62 hold. SÅ SKYND JER, AT MELDE JER TIL!
Samtidig tak til sponsorer, Vejle Kommune, og ikke mindst til alle frivillige hjælpere for assistance. Uden denne hjælp og opbakning kan et stævne af denne størrelse ikke gennemføres.
Med sportslig hilsen,
Vejle Bredballe Håndbold Klub
Stævneudvalget
02.03.2009