Udskriv siden

Vejle-Bredballe KFUM

Vejle-Bredballe KFUM blev stiftet den 3. september 1973, som en sammenlægning mellem Vejle KFUM (Stiftet d. 10. marts 1944) og Bredballe KFUM (Stiftet d. 11. maj 1946). Vejle KFUM tog håndbold på programmet i 1962 hvor klubben havde tilmeldt nogle hold til JHF turneringen. I forsøget på at flere unge håndboldspillere, startede Vejle KFUM i 1965 et håndboldstævne. Pondus Cup som var i gang helt ind til 1995, havde gennem årene utrolig mange deltagere, og det hele toppede i 1990, hvor hele 175 hold var tilmeldt.

I 1966 meldte klubben et par hold til. Denne gang et Serie 4 Herre hold, og et Serie 3 Dame hold, som havde træningstid i Vingsted Centret fra kl. 21-23. I 1973 havde damerne spillet sig op i Kvalifikationsrækken, mens herrerne stadig lå og kæmpede i Serie 2, da sammenlægningen med Bredballe KFUM kom.

Efter at have haft trænge træningskår i Vingsted, blev Hældagerhallen indviet i efteråret 1975, hvor klubben derved fik meget bedre vilkår. Det var med til at højne niveauet, så man i 1985 kunne præstere at have klubbens damer i 3. Division og herrerne i Danmarksserien. Ungdomsafdelingen havde ligeledes været inde i en god udvikling, så god at Vejle-Bredballe KFUM i 1984 havde 4 Herre Ynglinge spillere med på det danske KFUM-landshold, der gik hen og vandt Europamesterskabet det år.

Jo, det gik rigtig godt for Vejle-Bredballe KFUM i slutningen af 80’erne, I sæsonen 1989/1990 havde klubben havde klubben hele 5 ungdoms-elitehold. Pige Mester, Drenge Mester, Dame Junior Mester, Herre Junior Division samt Dame Ynglinge Division. På disse hold spillede bl.a. Dorthe Søndergaard og Gitte Sunesen, der begge senere er blevet ligaspillere.

Men som i Vejle H.K., kradsede krisen få år efter. Seniorholdene var blevet degraderet, og mange af seniorspillerne var flyttet til enten Fredericia eller Kolding da niveauet simpelthen ikke var højt nok. På trods af en god ungdomsafdeling, manglede Vejle-Bredballe KFUM trænere til mange af holdene, og seniorafdelingen var på retræte. Mangeårigt bestyrelsesmedlem i KFUM, Erik Adamczky udtalte til VAF i 1991, at han gerne havde set foreningen kørte videre, men når tingene så sådan ud, var en sammenlægning det bedste.

Efter sammenlægningen i 1991, ophørte Vejle-Bredballe KFUM som klub, og alle klubbens ejendele overgik dermed til den nye klub, Vejle Bredballe Håndbold Klub.

NÆSTE HJEMMEKAMP: