Jyske Påske Cup
Vejle Håndbold Ungdom arrangerer hvert år i påsken Den Jyske Påske Cup.
I 2010 er det fjerde gang at Vejle HU slår dørene op til denne helt unikke cup for U-14, U-16 og U-18 årgangene. Vi gentager succesen fra de forrige år, og med disse erfaringer i ryggen, er vi klar på at gøre cuppen endnu bedre i vores jagt på at blive Danmarks bedste. DGI-huset Vejle skal igen danne den festlige ramme omkring cuppen, og med 6 baner under samme tag og plads til 64 hold, sikrer vi at stemningen i hallerne når bristepunktet. DGI-huset Vejle indeholder ligeledes en stor lækker svømmehal, som vil være åben alle dage fra kl. 10-16.
Fordelene ved denne unikke ramme er mange: Ingen bustransport mellem hallerne og mulighed for at heppe på andre hold fra jeres klub. Der er kun 250 meter til Rosborg Gymnasium & HF, og 750 meter til Vejle Handelsskole som er indkvarteringsstederne. Hvis I er en klub, der vægter høj sportslig kvalitet, nære og samlede rammer, professionelle forhold samt nyder at kunne støtte jeres klubkammerater så er Jyske Påske Cup lige det rigtige for jer.
Med venlig hilsen,
Stævneledelsen - Jyske Påske Cup
Læs mere på www.jyskepaaskecup.dk